Karriere på hovedet
Vi stiller spørgsmål ved den traditionelle opfattelse af en god karriere. Ligger lykken i arbejdet eller udenfor? En podcast fra fagbladet DM Akademikerbladet.
Episodes
Tuesday Nov 05, 2024
Er jeg et dårligt menneske, hvis jeg ikke gider meningsløst arbejde?
Tuesday Nov 05, 2024
Tuesday Nov 05, 2024
Det er ingen naturlov at vi skal arbejde 8 timer om dagen – tværtimod, siger den tidligere forsker Nikolaj Kure i en ny debatbog, som han fortæller om i ’Karriere på hovedet’. Han har selv droppet det faste lønarbejde, og nu vil han gøre op med synet på arbejdet som en moralsk pligt.
Tuesday Oct 29, 2024
Karriereskift giver ham mod på 10 år mere på arbejdsmarkedet
Tuesday Oct 29, 2024
Tuesday Oct 29, 2024
55-årige Jakob Lundsteen sprang fra en succesfuld karriere med direktørtitler og høj løn for at blive sygeplejestuderende. ”Jeg er glad hver morgen, når jeg kører på arbejde. Hvis jeg havde fortsat i det spor, jeg var i, havde jeg ikke arbejdet længere end til jeg var et par og tres.”
Thursday Jun 27, 2024
Mangemillionæren der savnede et arbejde
Thursday Jun 27, 2024
Thursday Jun 27, 2024
Jannick Lehmann fik en kæmpe sum, da han solgte sin andel af en stor fitness-kæde. Men da han havde rejst verden rundt og lavet ingenting i 6 år, fandt han ud af, at han savnede noget i sit liv - et arbejde.
Thursday Jun 20, 2024
Hjemmegående - er det en karriere?
Thursday Jun 20, 2024
Thursday Jun 20, 2024
Der var hverken råd til ferier eller restauranter, og samtidig frygtede Christina Tengstedt, at hun var ved at ødelægge en spirende karriere. Alligevel valgte hun at gå hjemme i 3½ år for at passe sit yngste barn.
Thursday Jun 13, 2024
Arbejdet betyder mindre i vores liv
Thursday Jun 13, 2024
Thursday Jun 13, 2024
”Vi identificerer os ikke i samme grad igennem vores arbejde, men i højere grad igennem det, vi laver i fritiden, igennem vores forældreskab og så videre,” fortæller rekrutteringseksperten Morten Ballisager i dette afsnit af ’Karriere på hovedet’.
Wednesday Dec 20, 2023
Når karrieren er et kald
Wednesday Dec 20, 2023
Wednesday Dec 20, 2023
Klimakampen er John Nordbos arbejde og personlige interesse og har været det i et halvt menneskeliv. Og han føler egentlig ikke, han har et valg. ”Jeg føler mig ikke lidt forpligtet, jeg føler mig meget forpligtet. Det er helt sikkert.”
Vært: Lasse Højsgaard.
Redaktør: Troels Kølln.
Produceret af DM Akademikerbladet.
Friday Dec 08, 2023
Sådan tager du den svære beslutning om et nyt arbejdsliv
Friday Dec 08, 2023
Friday Dec 08, 2023
Vi er opdraget til at tænke langsigtet om uddannelse og karriere, men måske skal vi tænke mere kortsigtet og tilpasse arbejdslivet løbende til den livsfase, vi er i. Sådan lyder et af rådene fra Anne Willemoes og Nana Christiansen, der selv har været igennem svære beslutningsprocesser og droppet gode faste jobs for at omlægge deres arbejdsliv.
Wednesday Nov 22, 2023
Udlandsdansker - derfor skal du skabe din karriere i udlandet
Wednesday Nov 22, 2023
Wednesday Nov 22, 2023
Som dansk tilflytter i Berlin måtte Marianne Danling lære sproget og kulturen fra bunden, og det blev grundlaget for hendes arbejde som kulturrådgiver for store virksomheder. Og selv om mange ting fungerer bedre i Danmark, er det her, hun føler sig hjemme. ”Der er simpelthen plads til noget mere, og det kan jeg virkelig godt lide.”
Wednesday Nov 08, 2023
Pauser i arbejdslivet - hvorfor vente til vi er gamle?
Wednesday Nov 08, 2023
Wednesday Nov 08, 2023
Helen Kobæk, tidligere topchef i PenSam, foreslår, at vi vender hele pensionssystemet på hovedet, så vi kan bruge nogle af pengene til at holde pauser i vores arbejdsliv. Ideen om at arbejde uafbrudt til pensionen og så stoppe fra den ene dag til den anden, hører industritiden til, mener hun.
Thursday Oct 26, 2023
29 år samme sted - det er ’bare’ et lønarbejde
Thursday Oct 26, 2023
Thursday Oct 26, 2023
Efter 29 år på samme arbejdsplads lader Kell Sønnichsen sig ikke stresse af forventningen om karriereudvikling og hyppige jobskifter. ”Det er ikke i mit arbejde, jeg realiserer mig selv”, forklarer han i dette afsnit af 'Karriere på hovedet'.
Er du også træt af karriereræset?
Karriere på hovedet er Akademikerbladets første podcast.
I serien stiller vi spørgsmål ved den traditionelle opfattelse af, hvad der er en god karriere.
Din vært er Lasse Højsgaard, der rejser rundt i landet for at undersøge, hvad den gode karriere egentlig er. Han møder en række mennesker, der ud fra deres personlige erfaringer eller faglige viden kan tale med om karriere-begrebet.
Hvad vil vi opnå?
Hvad skaber glæde eller frustration?
Og er vi måske for fastlåste i vores opfattelse af, hvad arbejdslivet går ud på?
Følg Akademikerbladets podcasts på akademikerbladet.dk/podcast